Beskæftigelsespolitikken er med beskæftigelsesreformen under forandring. I oplægget ser vi nærmere på disse forandringer, som på den ene side har et større fokus på fleksible, situationsbestemte og borgerinddragende indsatser, men på den anden side også indebærer massive besparelser, der markant ændrer vilkårene for arbejdet. Vi ser nærmere på de organisations- og ledelsesudfordringer, som følger med de forskellige aktuelle forventninger til, og vilkår for, beskæftigelsesindsatsen.  

Oplægget sætter spot på en af de mest omtalte reformer i nyere tid, nemlig kontanthjælpsreformen fra 2025. Reformen udvidede målgruppen for den laveste sats i systemet og introducerede arbejdspligt for selvsamme målgruppe. Med afsæt i igangværende CUBB-forskning undersøger oplægget, hvordan medarbejdere i praksis implementerer reformen. Særligt fokuserer oplægget på, hvordan vi kan forstå det at øve omsorg for borgeren og hvordan medarbejdere i deres daglige arbejde i praksis balancerer imellem vidt forskellige forståelser af omsorg. Oplægget leverer begreber og modeller til at forstå disse balancer med afsæt i en række praktiske eksempler på, hvordan det ser ud, når medarbejdere møder borgere med omsorg.

Oplægget tager afsæt i CUBB-forskning om og med de unge, som er en del af den kommunale ungeindsats. I præsenteres for en række eksempler på, hvordan unges veje ind og ud af tilbud/indsats ser ud samt hvad de unge selv betragter som værdifuldt i mødet med indsatsen. Dermed klæder oplægget jer på til en vidensbaseret diskussion af hvad vi kan og skal prioritere i en fremadrettet og markant ændret ungeindsats.

Arbejdslivet stiller i stigende grad krav om, at vi kan samarbejde på tværs af forskelligheder. Nogle arbejdspladser formår at inkludere og fastholde medarbejdere med neurodivergens eller andre udfordringer – og når det lykkes, styrkes både trivsel, fastholdelse og kvaliteten i opgaveløsningen. Dette oplæg tager afsæt i aktuel CUBB-forskning, præsenterer den nyeste viden om arbejdspladsers inklusionskapacitet og diskuterer, hvordan arbejdspladser kan udvikle rammer, der giver plads til flere måder at være medarbejder og kollega på. Oplægget kobler forskningsperspektiver med konkrete erfaringer fra praksis og viser, hvordan inklusion kan blive en styrke for både arbejdsgivere og medarbejdere.

I oplægget stilles skarpt på det virksomhedsrettede arbejde med at skabe et match imellem en borger i en udsat position og en virksomhed. Der sættes fokus på det (oftest) usynlige følelsesmæssige arbejde med at skabe åbenhed hos borgeren til at dele viden om skånehensyn, og skabe og fastholde motivation hos arbejdsgivere til at skabe muligheder for udsatte borgere. Oplægget lægger op til en diskussion af det virksomhedsrettede arbejde til gavn for udsatte borgere i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Der er en bred anerkendelse af, at forskningsbaseret viden har potentialet til at informere og forbedre kvaliteten af velfærdsindsatser (på bl.a. sundheds-, social-, beskæftigelsesområdet). Dermed bliver det en vigtig opgave at skabe, samle og mobilisere relevant viden – og det gælder både forskningsbaseret og anden viden. Det kræver dog, at man bevæger sig fra en klassisk vidensoverførsel til en mere dynamisk vidensmobilisering. Det har vi gjort os erfaringer med i CUBB, bl.a. med vidensmælgere, der er forankret i de kommunale organisationer og en dialogisk vidensproduktion mellem forskning og praksis.