Spring til indhold
Forside

Nyhed

Invitation til CUBB-seminar om borgerinddragelse i fremtidens beskæftigelsesindsats

Lagt online: 05.04.2024

Torsdag d. 2. maj 2024 inviterer CUBB til heldagsseminar i Aalborg. Seminaret sætter fokus på borgerinddragelse i fremtidens beskæftigelsesindsats, og præsenterer en række af de indsigter relateret hertil, som CUBB-projektet har affødt.

Tekst af Nicolai Nybro Hansen, videnskabelig assistent, CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser
Foto: CREATE, Rendsburggade 14, Aalborg, AAU

Invitation

Seminarets faglige program løber af stablen fra 10.00 - 15.00, og præsenterer viden fra en bred vifte af CUBB’s ekspertområder. Programmet byder således på sessioner om vidensmobilisering, arbejdet med vidensmæglere, helhedsorienteret beskæftigelsesindsats og virksomheders inklusionskapacitet. Programpunkterne leveres dialogisk af CUBB-forskere og ledere og medarbejdere fra CUBB-kommunerne. 

CUBB-seminaret henvender sig til kommunale ledere på beskæftigelsesområdet, interessenter fra ministerier, styrelser, forskning og andre organisationer, samt praktikere på social- og beskæftigelsesområdet.

Tilmelding til arrangementet er lukket pr. 8/4, da alle 200 seminarpladser er optaget.

Seminaret finder sted på AAU Create, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg.

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. seminaret, er du velkommen til at kontakte Nicolai Nybro Hansen på ninyha@socsci.aau.dk

Program

09:30

10:00

Morgenmad og kaffe

10:00

10:15

Velkomst v/ Dorte Caswell og Flemming Larsen

Ledere af CUBB og professorer ved Aalborg Universitet.

AUD3.107

10:15

11:00

"Hvad er CUBB og hvordan kan viden mobiliseres? Og hvordan ser CUBB ud fra en position som leder i Varde Kommune?"

Dorte Caswell (professor, CUBB) i dialog med Rikke Rødekilde (arbejdsmarkedschef, Varde Kommune).

11:00

12:00

Parallelle sessioner, der giver indblik i forskning-praksis-samarbejde
  • "Temporal handlekraft: Hvordan får man øje på borgerinddragende perspektiver?"
    v/ Merete Monrad (lektor, CUBB) og Christin Boel Hovmøller (chef for Sygefravær og Jobfastholdelse, Herning)
    Lokale 4.105
  • "En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats: Dilemmaer og potentialer i det tværgående samarbejde"
    v/ Niklas A. Andersen (adjunkt, CUBB) og Martin Husted (socialchef, Silkeborg)
    Lokale 5.125
  • "Virksomheders inklusionskapacitet: Hvad er det, og hvad kræver det fagligt?"
    v/ Mikkel Bo Madsen (postdoc, CUBB) og Anja Schjøtz Thomsen (udviklingskonsulent og vidensmægler i Holstebro)
    Lokale 5.127

12:00

13:00

Frokostpause

13:00

14:00

Parallelle sessioner, der giver indblik i forskning-praksis-samarbejder
  • "De unge, der alligevel ikke var udenfor: Hvad har forskningen vist os og hvad kan det bruges til?"
    v/ Helle Bendix Kleif (postdoc, CUBB) og Ulla Høy Henriksen (leder af ungeafdelingen i Herning)
    Lokale 4.105
  • "Hvordan kan medarbejdernes evne til at balancere i dilemmaer styrke borgerinddragelsen? Et indblik i, hvordan den dialogiske vidensproduktion (bl.a. FLIP) har påvirket forskningens begreber og modeller"
    v/ Mathias Herup Nielsen (lektor, CUBB) og Lene Værge (afdelingsleder i Holstebro)
    Lokale 5.125
  • "Hvad er vidensmæglere og hvordan bidrager de til en mere borgerinddragende beskæftigelsesindsats?"
    En gruppe vidensmæglere fra alle de deltagende kommuner i dialog med Dorte Caswell
    Lokale 5.127

14:00

14:45

"Nyere udviklinger i det beskæftigelsespolitiske landskab: Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver kræver det at bevæge sig i en borgerinddragende retning?"

Flemming Larsen (professor, CUBB) i dialog med Lone Lollesgaard (uddannelses- og arbejdsmarkedschef, Vesthimmerland).

AUD3.107

14:45

15:00

Afrunding af seminaret

15:00

Reception

Find vej til seminaret

Loading...

CUBB realiseres med støtte fra

Den A.P. Møllerske Støttefond

Kontakt CUBB