Jump to content

News

CUBB på Socialrådgiverdage 2025

På Socialrådgiverdage 2025 var både CUBB-forskere og -praktikere repræsenteret. CUBB-medlemmerne faciliterede workshops om vidensmobilisering og beskæftigelsesfaglighed og deltog i paneldebat om fremtidens beskæftigelsesindsats

News

CUBB på Socialrådgiverdage 2025

På Socialrådgiverdage 2025 var både CUBB-forskere og -praktikere repræsenteret. CUBB-medlemmerne faciliterede workshops om vidensmobilisering og beskæftigelsesfaglighed og deltog i paneldebat om fremtidens beskæftigelsesindsats

På Socialrådgiverdage 2025, Dansk Socialrådgiverforenings årlige fagfestival, var CUBB talstærkt repræsenteret. I paneldebat om ”En frisat beskæftigelsesindsats – hvor skal den hen?” var panelets deltagere: Jens Erik Zebis, Direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Nicolas Johansen, Kontorchef i KL for Beskæftigelse & Integration, Signe Færch, Forkvinde Dansk Socialrådgiverforening, Marianne Gro Bank, Chef for Arbejdskraft i Jobcenter Hedensted, Sarah Henneberg Linding, socialrådgiver i Esbjerg kommune og CUBB forsker Dorte Caswell, overraskende enige på tværs af ellers ret forskellige positioner på beskæftigelsesfeltet. Dorte Caswell argumenterede blandt andet for at stærke kompetencer og viden i frontlinjen er afgørende for fremtidens frisatte beskæftigelsesindsats – ikke mindst i den omstillingsperiode, som beskæftigelsesfeltet aktuelt står i.

CUBB var også stærkt repræsenteret i de workshops som udgør en central del af Socialrådgiverdagene. CUBB-lektor Tanja Dall faciliterede i samarbejde med Væksthusets Leif Kongsgaard en workshop om beskæftigelsesfaglighed, hvori de blandt andet diskuterede behovet for en definition af beskæftigelsesfaglighed og forholdet mellem beskæftigelsesfaglighed og socialt arbejde.

Derudover bidrog professor og CUBB-leder Dorte Caswell både som facilitator på en workshop om vidensmobilisering. Workshoppen blev afholdt i samarbejde med CUBB-vidensmæglerne Henriette Malin (Vesthimmerland) og Majbrit Uldal (Herning), og faciliterede dialog om potentialer og udfordringer ved vidensmobiliserende forskning-praksis-samarbejde. Læs mere om Socialrådgiverdage og fagfestivallens program her.

Kontakt CUBB

Relaterede nyheder